Handelsbetingelser for Indoor Golf By Pinetree

  • GENERELT

Disse medlemsbetingelser (herefter ”Medlemsbetingelser”) gælder for medlemskaber hos Pintree Indoor Golf.

Når du foretaget et køb af medlemskab på https://igbp.dk/ (”Hjemmesiden”) samt accepterer Medlemsbetingelserne, indgår du en aftale med Astronaut ApS, CVR nr. 34705747, Lautruphøj 5, 2750 Ballerup om oprettelse af et medlemskab hos Pintree Indoor Golf (herefter ”Aftalen”). Hvis du ikke accepterer disse Medlemsbetingelser, kan du ikke oprette et medlemskab.

Udover disse Medlemsbetingelser er du bundet af de regler, der gælder for brug af Centeret (”Centerregler”). Disse opdateres løbende, og du er forpligtet til at følge de til enhver tid gældende Centerregler, som kan findes i Centeret og på Hjemmesiden.

Enhver reference til ”dig”, ”du”, ”dit” eller ”din” betyder dig som bruger af Centeret, og enhver reference til ”vi”, ”os” eller ”vores” betyder Indoor Golf By Pinetree.

  • KONTAKTOPLYSNINGER

Du kan til enhver tid kontakte os via mail på info@igbp.dk

  • MEDLEMSKAB

  • Oprettelse af medlemsskab

Når du opretter et medlemskab hos Indoor Golf By Pinetree, køber du et løbende abonnement, som giver dig adgang til vores indendørs golfcenter (herefter ”Center”). Dit medlemskab giver dig adgang til at benytte vores indendørs Trackman simulatorer i overensstemmelse med disse Medlemsbetingelser og de til enhver tid gældende Centerregler.

Dit medlemskab er personligt, og må under ingen omstændigheder deles med andre. I tilfælde af, at du deler dit medlemskab med andre, forbeholder vi os retten til at opsige dit medlemskab med øjeblikkelig virkning uden refundering af betaling for den resterende periode.

Dit medlemskab løber fra måned til måned, indtil dette opsiges i overensstemmelse med disse Medlemsbetingelser. Startdato for dit medlemskab vil være den dato, hvor du melder dig ind. Du kan læse mere om, hvordan du opsiger dit medlemskab under ”Opsigelse” nedenfor.

Det er ikke muligt at oprette et medlemskab via mail, breve, telefon eller fax.

  • Oplysninger i forbindelse med oprettelse

Når du opretter dig som medlem hos Indoor Golf By Pinetree, skal du oplyse dit navn, adresse, dansk telefonnummer, e-mail samt betalingskortoplysninger. Det er dit ansvar at sørge for, at alle dine oplysninger altid er opdaterede og korrekte.

Dine oplysninger bliver indsamlet, opbevaret og behandlet fortroligt og i overensstemmelse med de regler, der gælder for personoplysninger. Du kan læse mere om dette i vores persondatapolitik.

  • Medlemskabskonto 

Når du foretager et køb af medlemskab på Hjemmesiden, vil der automatisk blive oprettet en medlemskabskonto til dig. De personoplysninger, som du deler i forbindelse hermed, bliver indsamlet, opbevaret og behandlet i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Det er ikke muligt at have et medlemskab hos Indoor Golf By Pinetree uden at have en medlemskabskonto.

  • Medlemskort

Når du opretter et medlemskab, skal du efterfølgende møde op i Centeret i åbningstiden for at modtage dit medlemskort. Du er ansvarlig for at opbevare dit medlemskort forsvarligt og på en sådan måde, at det ikke bortkommer, beskadiges eller misbruges af andre. I tilfælde af, at du mister dit medlemskort, skal du straks informere os. Vi forbeholder os retten til at kræve et gebyr for udstedelse af et nyt medlemskort.

  • Alderskrav

Du skal minimum være 18 år gammel for at oprette et medlemskab hos Indoor Golf By Pinetree samt besidde et gyldigt betalingskort, der er accepteret af os (læs mere nedenfor under ”Vilkår for betaling”).

  • BOOKING OG AFLYSNING

  • Booking af tid

Du kan booke tid via Hjemmesiden. Når du booker tid, reserverer du en Trackman simulator i 1 time. Du kan max have 4 aktive timer to uger frem i tiden. Dog maksimalt 2 aktive timer pr. dag. Du er dog altid velkommen til at komme forbi Centeret uden at have booket tid, og såfremt der ikke er andre reservationer.

Fuldtids medlemskaber kan booke tider mandag – søndag fra kl. 06.00-24.00.

Deltids medlemskaber kan booke tider mandag – fredag fra kl. 06.00-16.00. 

  • Regler for aflysning og gebyrer

Såfremt du ønsker at aflyse en booking, kan du gøre dette via Hjemmesiden. Du skal minimum aflyse din booking 4 timer før din reservation starter, så vi har mulighed for at tilbyde denne til andre medlemmer. 

I tilfælde af, at du aflyser din tid mindre end 4 timer før din booking accepterer du, at vi trækker et gebyr på 50 kr. I tilfælde af, at du ikke møder op til din booking, accepterer du at vi trækker et ”no show” gebyr på 100 kr.

  • ADGANG TIL OG BRUG CENTERET

  • Åbningstider

Centeret har åbent for Fuldtids medlemskaber mandag – søndag fra kl. 06.00-24.00. Det er ikke muligt at besøge Centeret uden for de angivne åbningstider, medmindre andet er særskilt aftalt. 

Centeret har åbent for Deltids medlemskaber mandag – fredag fra kl. 06.00-16.00. Det er ikke muligt at besøge Centeret uden for de angivne åbningstider, medmindre andet er særskilt aftalt. 

  • Adgang til Centeret

Du skal altid medbringe dit medlemskort for, at få adgang til Centeret, og vi kan kræve, at du viser billede-legitimation i forbindelse med brug af Centeret.

  • Personlige ejendele

Vi er ikke ansvarlige for bortkomst, tyveri eller tingsskade, der sker i Centeret.

  • VILKÅR FOR BETALING

  • Betaling af medlemskab

Ved indgåelse af Aftalen accepterer du, at vi trækker betaling af medlemskab samt eventuelle gebyrer på det betalingskort, som du har angivet i forbindelse med indgåelse af Aftalen.

Fakturering af medlemskab og eventuelle gebyrer foretages månedligt forud på den dato, hvor du har startet dit medlemskab. Du vil modtage en mail hver måned, når vi har trukket betaling fra dit betalingskort, som også inkluderer din faktura.

  • Betalingsmetoder

Vi accepterer betalingskort.

  • Manglende eller for sen betaling

I tilfælde af, at vi ikke kan trække betaling for dit medlemskab, forbeholder vi os retten til at udsende, uden yderligere varsling, at suspendere dit medlemskab indtil betaling modtages.

Hvis betaling af dit medlemskab forbliver forfalden i mere end 10 dage, forbeholder vi os retten til at opsige dit medlemskab (læs mere under ”Opsigelse”).

  • OPSIGELSE OG OPHÆVELSE

  • Hvis du ønsker at opsige dit medlemskab

Du kan til enhver til opsige dit medlemskab hos Indoor Golf By Pinetree. Du vil fortsat have adgang til Centeret indtil udgangen af den månedlige faktureringsperiode. 

  • Din ret til at ophæve medlemskabet

Du har ret til at ophæve dit medlemskab i overensstemmelse med de regler, der gælder efter dansk ret, herunder hvis vi væsentligt og gentagne gange misligholder vores forpligtelser.

  • Vores ret til at opsige dit medlemskab

Vi kan til enhver tid opsige dit medlemskab med minimum 1 måneds varsel til indtil udgangen af den næstkommende månedlige faktureringsperiode.

  • Vores ret til at ophæve dit medlemskab

Vi forbeholder os retten til at suspendere eller opsige dit medlemskab med øjeblikkelig virkning i følgende tilfælde:

  • Hvis du deler dit medlemskab med andre personer;
  • Hvis du overtræder de regler, der gælder for brug af Centeret; 
  • Hvis din betaling af medlemskab ikke kan gennemføres og forbliver forfalden i mere end 10 dage;
  • Hvis du på anden vis misligholder Aftalen og/eller disse Medlemsbetingelser.

I tilfælde af, at vi ophæver dit medlemskab, vil du ikke længere have adgang til Centeret. Du vil ikke blive refunderet for den igangværende månedlige faktureringsperiode.

  • FORTRYDELSESRET

Det er ikke muligt at fortryde indgåelsen af Aftalen, da dit medlemskab starter den dag, hvor du indgår Aftalen. Dette giver du samtykke til, når du indgår Aftalen.

** OBS: Hvis du indgår Aftalen før, at Centeret åbner, har du 14 dages fortrydelsesret fra den dato, hvor du indgår Aftalen i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven.

  • ÆNDRINGER I ABONNEMENTET

Vi forbeholder os retten til at ændre priser, disse Medlemsbetingelser og Centerregler. I tilfælde af prisændringer, vil du blive varslet mindst 30 dage før, at prisændringerne træder i kraft. Vi forbeholder os også retten til at ændre betalingsdatoen for dit medlemskab. I tilfælde af ændringer for betalingsdatoen, vil du blive varslet mindst 30 dage før, at ændringen træder i kraft.

  • KLAGEADGANG

Hvis du vil klage over dit køb af medlemskab, skal du henvende dig til vores kundeservice. 

Derudover har du mulighed for at klage over dit køb af medlemskab hos Indoor Golf By Pinetree ved at indbringe en klage for Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Følg dette link for deres hjemmeside.

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal ved indgivelse af en klage. Du kan indgive klagen via dette link.

  • LOVVALG OG VÆRNETING

Enhver aftale indgået mellem os under anvendelse af disse Medlemsbetingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med Aftalen, herunder Aftalens eksistens eller gyldighed, skal indbringes for en kompetent domstol i Danmark.